mandag den 13. februar 2017

Om lidt bliver her stille.

Jeg skal holde en uges tiltrængt ferie. Ferie for sjælen, hjernen og hjertet. Jeg skal lade op. Nære kreativiteten og fantasien. Se ind i mig selv og ikke ind i andre. Jeg skal lytte til hjertets beskeder. Jeg skal finde ny inspiration. Finde hjem. En uges tilstedeværelse i nuet. 
Vi ses om en uge. 


Kaffe i en blomstret verden.

Venindedag. Et af dem som skal planlægges i god tid. Et af dem hvor der skal opdateres i store mængder. 
I dag var snakken henlagt til lang lækker gåtur langs en øde strand, frokosten blev en glutenfri bolle og eftermiddagskaffen blev drukket i en blomsterbutik. Fagre nye verden. Caféer opstår sjove steder og hvorfor ikke i en del af en moderne interiør/blomster butik? 
I det hyggelige indendørs drivhus var der trængsel blandt krydderurterne. Så er det lige at foråret hvisker og lokker lige så stille igen. Vejret er igen så fint, at kaffe let kan indtages i en stille gårdhave i bløde skind. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at foråret kun er et par uger væk. 





søndag den 12. februar 2017

Så kom den stor dag.

Den længe ventede femårs fødselsdag på Amager. Fem år er stort. Man er en af de store på mange måder. Farmor stod for lagkagen og jeg kan varmt anbefale, at blande flødeskum med frugtmos mellem lagene. Det ene lag blandet med friske blåbær. Ret lækkert og klart en succes. 
Fødselaren havde selv været medbager af et stenalderbrød, som sammen med lækre pølser, skinke og oste var en lækker frokost før vi gik tur i det snedækkede landskab, hvor vi besøgte et par legepladser og efter lagkagen tog vi i skøjtehallen. Dog var jeg kun med som tøjholder, da jeg for nogle år siden erkendte, at jeg ikke fungerer med noget spændt under fødderne, hverken skøjter, rulleskøjter eller ski. Har været der, men nej det dur ikke mere. 
Fødselaren var helt ny på skøjter og blev ført rundt ved hånden og elskede det. Af og til løb hun lidt med en mælkekasse eller sad på den og lod sig skubbe. 
En rigtig dejlig dag med en pludselig meget stor pige. 



fredag den 10. februar 2017

Billeder og postkort og en afrejse feriepige.

Den glade, hoppende, snakkende, grinende feriepige er taget hjem til Amager. Så blev her pludselig stille. Kedeligt stille og dejligt stille. Når man ikke har børnene til hverdag indstilles livet på børn. Ikke som med sine egne, hvor man også skal sine egne ting og de lige må kede sig lidt osv. Her er jeg tilgængelig hele tiden. Leger med dukker, leger butik, er på legeplads, på bibliotek, læser bøger og ses der fjernsyn ser jeg med. På den måde får man optimalt ud af samværet, men man bliver også træt og brugt.
Tilbage sidder jeg med stilhed og dejlige tegninger som igen viser et udviklingstrin. Pludselig e der mange flere detaljer, fem fingre, ringe, bælter og sko. Er der noget at sige til, at jeg elsker de tegninger og dagligt glæder mig over min væg fyldt med dejlige tegninger. Kærlige hilsner fra "mine" små venner. 



Jeg tager mange billeder og er fast fotograf ved danseskolens arrangementer. Min danselærer har med et af mine fotografier fået lavet en serie postkort, hvor salget går til støtte til hendes undervisning og socialt arbejde med særligt psykosocialt udsatte indvandre kvinder. Et smukt motiv, et godt formål og på bagsiden mit navn. Næsten som et kinderæg. Hvis du ønsker smukke kort hvor du støtter socialt arbejde, så giv mig endelig besked. Ét kort koster 10kr og du får 10 stk for 80kr. 
Send en danseglad hilsen ud i verden og støt et virkelig godt formål, hvor en ildsjæl brændende arbejder utrætteligt for den gode sag. 


tirsdag den 7. februar 2017

Bag om virkeligheden.

På tur med manden, "Den Lille" og feriepigen. Ud og besøge det nye eksperimentarium. Dyrt, pænt og faktisk hver nye krone værd. Vi kom først lidt over kl 12 og var der til lukketid kl 17 og kunne nemt have været der længere tid. Et sted med noget for alle aldre og typer. Der er masser at lære, se, prøve og udforske. Sanserummet og biografen var dog det største trækplaster for feriepigen, men det var også godt lavet. Man skal have den store pengepung frem ved indgangen, men så er der faktisk heller ikke mere som hiver i dine penge. Der er en café, men man kan sagtens undgå den og går man der ind er det meget stille og roligt inudvalg. Det gennemgående tema handler om at få lidt fut i fødderne. At bevæge sig på en sjov måde. At komme op af stolen, væk fra mobilen og få rørt sig. Vi var igennem en stor del af aktiviteterne men slet ikke alt. Der kan vi sagtens komme igen. 





mandag den 6. februar 2017

Fredagsbar for ildsjæle, middag med danseglade og en stille søndag.

Fredag blev Fredagsbar indviet i Køge. Man har haft Fredagsbar længe i København, men nu kom den også her til. Det hammer gode initiativ skulle da klart støttes, så jeg tog en veninde under armen og begav mig afsted. Fredagsbar er et sted hvor ildsjæle, iværksættere, selvstændige, dem som har planer om at starte egen business op, nogen som har fede idéer som de ikke lige ved hvor de kan sætte dem i søen. Kort og godt en mulighed for at netværke på kryds og tværs. 
Tapperiet bag Køge havn lagde deres store lokaler til rådighed og 116 netværkerne mødte frem i tiden 15-22. Der var salg af kaffe, vin, vand og suppe til virkelig gode priser. 
Man møder op, skriver sit navn på et klister label og sætter den på sit bryst og kaster sig ud i at mingle. Lige her er det ikke kun lovligt, men faktisk meningen, at man spørger fremmede mennesker hvad de lige går og sysler med, lige som man glad og gerne fortæller om sig selv. Totalt fedt koncept. Lige den fredag kom jeg ikke rigere hjem, men det var en start, jeg havde betrådt stien, delt lidt af mig og hørt noget nyt. Denne Fredagsbar var den første, men bliver bestemt ikke den sidste. 
Er du en igangsætter, en ildsjæl, en omvandrende idémager? Så kom endelig ned og netværk med os andre. Første fredag i hver måned kl 15-22. Find dem også på facebook. 
Lørdag stod dagen i dansens tegn. Lørdagsdans= tre timers dans/koreografi indlæring og det er Ikke for den uøvede siger jeg bare for god orden skyld. Vi går til stålet og ørerne er stive i tre timer. Denne lørdag var også den halvårlige socialiserings dag. Der kaster vi os over tapas og bobler. Noget som der nemt går meget lang tid med og som kun bliver sjovere og sjovere for hver time.
Præcis derfor var søndagen stille med stille sysler og den ugentlige indkøbs tur og ellers nærmest intet. 
Nu er en ny uge igang. En uge hvor en smækker feriepige har entreret matriklen og dermed er freden forbi. Nu er jeg kunde i supermarked, biografgænger, kontordame, far og storesøster i skøn blanding. Jeg gør som der bliver beordret og flyder med i de lege som kører konstant. 

torsdag den 2. februar 2017

Velkommen til Kaosvej. En byggeplads i Danmark.

Jeg er hårdt prøvet for tiden. På vores ellers ret stille vej er der konstant larm og kaos. Vi bor så tæt på banen, at Banedanmarks store projekt i hele landet høres ret tydeligt. Samtidig er hele byen ligesom også gået amok. Her skal bygges nyt over hele linien. Stort center, biograf og ny kommune. Der bliver anlagt nye veje og en tunnel. Den slags giver selvfølgelig kaos med omkørsler, roderi og larm i flere år. Oven i hatten arbejdes der så også lige nu med fjernvarme, hvilket gør, at vores små veje lukkes og graves op og den slags sker meget ofte på tider hvor de fleste af os gerne vil sove. Parkeringsmulighederne indsnævres kraftigt. Vi holder hulter til bulter på de små veje og parkeringsvagterne kan nærmest ikke få armene ned af begejstring. Kasseapparatet klinger lystigt hver eneste dag. I foregårs røg endnu en sektion af vores lille hegn mellem gaden og haven. Ok maskinførere kom ind og sagde han havde væltet/ødelagt hegnet, jeg kunne jo kun sige at det forventede jeg bare at han fik lavet. Ham har jeg ikke hverken set eller hørt mere til og hegnet hænger uberørt hvor han han efterlod det. Det var såmænd anden sektion af det hegn som led under mødet med fjernvarmen. 
Den del af vejen som ikke er berørt af fjernvarme arbejdet bliver så optaget på sjete måned af naboens renoverings projekt. Der hvor der engang boede en stille og rolig familie, er der nu en byggeplads. Huset er opkøbt til udstykning af lejligheder. Et arbejde som blev ganske omfattende og meget langvarigt og som i slut august/start september indebar, at de liiiiiiige kom til at vælte vores store hegn mellem de to huse. Ups det ser vi lige på en af dagene. Nu anden januar er der stadig et stort hul mellem de to huse. Vores hegn er væk og vores gård blev pludselig en del af andres byggeprojekt. Sidste del af sommeren og efteråret havde vi ingen gård at sidde i. Nu er der begyndt at flytte mennesker ind i de nye lejligheder. Velkommen til mit liv fra første parket siger jeg bare. 
Du godeste hvor er jeg snart træt. Det slider voldsomt på nervesystemet at høre støj på alle tider af døgnet. Min arbejdsplads ligger samme sted som mit hjem. Jeg lever i orkanens blødende øje og der er desværre ikke udsigt til ro lige med det første.