torsdag den 28. juni 2012

Betragtninger fra det virkelige (kvinde) liv.

Jeg har på det sidste læst to bøger, som jeg tillader mig, at anmelde på samme spalteplads. Faktisk er det nok et lige flot nok ord, at kalde det en anmeldelse, da det nok nærmere drejer sig om reflektioner på egen banehalvdel. Det hele drejer sig nemlig om hvad disse typer bøger gør ved mig eller fortæller mig. Meget kort fortalt, handler det om bogtyper, som fortæller mig, at jeg er blevet ældre, har udviklet mig, står et andet sted i livet og at jeg var en af dem som overlevede. Overlevede racet, småbørnsmoderskabet, ægteskabet, livet med dets mange ulidelige hverdage med al deres leverpostej, sure sokker, skrigende unger og fyldte bleer. Overlevede tabet af uafhængigheden, livet i overhalingsbanen og den smalle talje og karrieren som bikinimodel. Det handler om, at jeg er kommet nogen lunde hel ud på den anden ende både klogere, tykkere og med en pokkers masse erfaring. Erfaringer og viden som jeg fik selv om jeg måtte gå på kompromis mange steder, ikke gik den forkromede karrierevej eller altid ejede den dyreste taske eller de rigtige hæle med den efterstræbte røde inderside.
Jeg har læst Sandheder fra en løgner af julia Lahme og Længsler & leverpostej af Annamette Fuhrmann.
Den første handler om kvinders livsløgne og Julias egne dyrtkøbte erfaringer med, at være både der hvor tingene sker og samtidig være tro mod sig selv. Om hvordan vi kvinder dagligt omgiver os med løgne. Vi lyver både for os selv og hinanden og kommer til at leve op til klicheén: Kvinde er kvinde værst og ØV for det. Julia lægger ikke fingre imellem, når hun øser af egne erfaringer udi det glatte modeliv, at leve for jobbet og på løgnen. Desværre er hun så langt fra alene og derfor TAK for bogen Julia.
Den anden bog handler om det pokkers svære parforhold, om tiden før børn og den fuldstændig ændrede virkelighed efter de kære smås ankomst.Om de tårnhøje forventninger og krav til os selv og hinanden og alt det løgn og facade vi fyrer af og banker både os selv og hinanden i hovedet med. bogen handler om kroppe og sind som indvaderes af hormoner, om kroppe som ikke er hverken til at kende eller styre. Om manglende overskud og sexlyst.
Meget kort og kynisk fortalt, handler begge bøger om livet for størstedelen af danmarks/verdens kvinder( og mænd) i alderen +/- 25-40 år. Hver eneste/de fleste går så rundt hver for sig og føler sig forkert og mislykket for hvor end de vender sig, ser de glittede blade med fuldfede velklædte babyer i armene på perfekte, slanke, velmanicurerede mødre i deres perfekte hjem. Fordi vi holder vores kæft og lyver for fulde gardiner lige op i snuden på hinanden, mens vi er ved at kvæles i lort. Derfor TAK for bogen Annamette for bogen.
OPROB!!!!!!!!!LÆS FOR POKKER BEGGE
BØGER ALLE UNGE KVINDER!!!!!!!!!!!!!
EFTERSKRIFT: Ingen af bøgerne var i virkeligheden bøger for mig. Alene af den grund, at jeg er for gammel. Jeg er langt fra målgruppen og kunne ha valgt, at skrige: Tag jer dog sammen, MEN jeg læser gerne med, om ikke andet så for at fortælle alle de unge trængte kvinder i min klinik, at Du er ikke alene og for som her, at sige til jer alle, alle i skønne unge kvinder: Vi har alle sammen været der, dem som siger noget andet lyver. Vi har alle sammen mistet lysten engang. Vi kunne heller ikke holde nullermændene fra hjemmet. Vi var også ved at blive skilt x 1000. Vi faldt også i søvn med brækbleen om halsen og NEJ vores unger(jer) blev heller ikke badet hver aften og vi snød også både med den varme mad og den hjemmelavede julebag. Vores bager hed Karen Wulff og sitteren Jørgen Klevin.
Mit bedste ønske med min "anmeldelse" at fortælle, at der er en anden verden efter helvede. Lyst kan vende tilbage. Arbejdet er der stadig når vi har overskudet igen. Mænd elsker også kvinder med slappe bryster og fyldig talje.
God kamp og rejse kære piger.
 Ps: Begge de anmeldte kvinder har blogge lige HER og HER og er i den grad værd at følge.

                                                

2 kommentarer:

  1. Halløjsa Faster Lystig!

    Velkommen hjem til regnen ;)
    Mon jeg skulle låne de to bøger af dig?

    Kh
    Kris

    SvarSlet
  2. Tak søde Niece. Det er du MEGET velkommen til. du er lige der i livet, hvor begge bøger er mest nærliggende at læse. skulle vi mon snart mødes?

    SvarSlet