torsdag den 12. juni 2014

I god tid eller en hysterisk og over kontrolleret planlægger?

Se det er jo et godt spørgsmål. Hvis jeg selv skal vurdere mig, mener jeg, at jeg trives rigtig godt med planlægning, styr på sagerne, orden, faste aftaler og god struktur. Når det når til, at planlægge nogen af sit livs store fester, mener jeg, at man har to valg. Den ene er hippie modellen, hvor man råber FEEEESSSTTT og hiver en kasse bajere, noget papvin og et par tærter frem og fyren den af i haven eller på hver en kvadrat centimeter i huset. Den slags kan være rigtig sjovt og er det faktisk som regel.
Den anden model hedder, at gå ned i hver detalje og virkelig spørge sig sel om, hvad det er man ønsker, hvad man vil med projektet osv. Her skal findes alle de rigtige rekvisitter, lokaler, personale, tøj og musik og der skal man stå tidligt op, kridte skoene og rydde sider i kalenderen.
For treogtyve år siden, da jeg planlagde bryllup (igen), kørte jeg hippiemodellen, med øl vin og helt plain sandwich med ost, skinke og æggesalat. Bruden var klædt i sort. Vielsen var på rådhuset. Folk væltede ind og ud af huset. Ikke meget var planlagt. Den ene som smurte sandwich gik under bordet meget tidligt på dagen. Der sad mennesker alle vegne i huset og senere opstod der spontane dansegulvet forskellige steder. Bryllupsnatten foregik på en smal seng sammen med en masse overtøj som folk havde kastet der. Det var et ret uforglemmeligt og meget uplanlagt, men sjovt bryllup og ægteskabet holder faktisk endnu.
Og fordi det ægteskab stadig holder, vil det jo sige, at der skal holdes endnu mindre end sølvbryllup i 2016. Denne gang er der intet som overlader til tilfældighederne. Jeg har tænkt mig, at planlægge, pynte og drømme i hele to år og have alle ti fingre ned i hver en detalje.
Derfor brugte jeg en dag på, at besøge et smukt feststed, at hyre en kok og få en DJ til, at sætte sit kryds der i kalenderen hvor jeg ønskede det. Det gjorde han heldigvis. 
Festen er på plads hvad gælder de meget store og rå rammer og nu har jeg to år til, at drømme, lege og planlægge og jeg ved allerede, at jeg både vil elske det og i al beskedenhed, er ret god til det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar