tirsdag den 20. januar 2015

Var det ikke noget med Påsken?

Altså at julen varede til? For mit vedkommende tror jeg, at jeg lukkede ned i aften. Julefrokost i januar er endda tidligt i år. Nogle år har den først ligget om sommeren. Gennem mange år snart, har jeg holdt julefrokost med en god veninde som også er selvstændig i enmands firma. Der er mange goder og fordele ved sådan et firma, hvor man er suverænt herre i eget hus, men julefrokosten vil hverken hun eller jeg dog gå glip af.
I år blev den indtaget på Italiens restaurant med gennemført Italiensk tjener med alt hvad der hører til sådan en herre. Vi blev både feteret og serviceret og så kan man vel ikke forlange meget mere. 
En flagrante i hendes eget design var min julegave i år. Jeg elsker den allerede og ved, at den skal pryde hjemmet og hylde fødselaren her i huset mange år frem. 
At se hinanden en gang om året er vist ikke meget, men til gengæld er vi gode til, at komme hele vejen rundt hver gang, så vi går totalt opdaterede hvert til sit. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar