Lige nu handler havelivet om, at skære ned, rive op og rydde væk. De fleste plante er afblomstrede og står og stritter med alt for lange stængler og vildskud, som bare skal trimmes og skæres ned. Sådan er livet selvfølgelig også i min have. Jeg tager et stykke ad gangen. Fik i dag gjort et godt indhug i alt det som skulle væk, men hold op der er meget tilbage. Humlen, mit livs fejltagelse, blomstrer netop nu og minder mig om, hvorfor jeg engang plantede den. Den har bare de smukkeste blomster. Men så er det positive også sagt. Plant den aldrig i din have. Snart er den overalt. Den lader sig ikke styre eller tæmme,men jeps, den har smukke blomster. Et lille stykke midt i byggerodet i min gård er nu luget, revet og sået til med små fine valmuefrø. De lyserøde fyldte af slagsen. Dem vil jeg glæde mig yil at nyde næste sommer. I en fin ny gårdhave, afgrænset af et nyt hegn mod naboen. Næste år skal gården igen bruges, også til spisning og gang i grillen. Denne sommer endte i byggerod. Naboens byggerod med et hus som blev skraldet helt ind til muren og bygges op på ny. Også med en helt ny gård og plankeværk ind mod os. Det gamle røg pludselig, så vi bor midt i en byggeplads. Det trækker store veksler på mit nervesystem, men jeg håber på det bliver fint og godt.
Nok årets sidste lille fine buket af Historiske roser er klar til,mat pynte bordet i morgen, hvor Nørkle Caféen igen slår dørene op. Nu skal der igen nørkles og hygges og snakkes og og og. Hele tre nye medlemmer dukker op i morgen. Ren glæde og begejstring fra mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar