Når hjernen kommer på overarbejde.

Jeg er nået en alder, hvor det at huske pludselig er en daglig udfordring. Ikke fordi jeg er så gammel at jeg er dement, men fordi jeg er så gammel, at hormonerne fucker med hukommelsen. Og jo, du hørte faktisk rigtigt. Det er faktisk sandt, at hukommelsesproblemer er en naturlig følge af hormonelle ubalancer. Det er bare en overgang, men shit det er irtiterende. Vi brokker os over teenagerens manglende evne til at huske noget som helst, griner over ammehjernen. Det er ikke bare noget vi joker med, det er pure sandhed. Hormoner styrer også hukommelsen, så bær lige over med os tak. Du har selv været der, eller kommer der helt sikkert selv en dag. Og nej, det er faktisk ikke skide sjovt. 

Når det så er sagt/skrevet/indrømmet/erkendt/erfaret, så fatter man jo ikke helt, hvorfor jeg netop lige midt i det enorme hukommelses kaos, vælger at tage kursus i homøopati, hvor jeg skal lære 36 remedier at kende og oven i købet bliver testet i det. Jeg satser stort og sætter min lid til, at der sidder en lille engel på min skulder og guider mig gennem diverse tests. Den første er klaret og bestået i dag. Stoffet er super spændende og jeg tror jeg får stor glæde af den nye viden om det homøopatiske medicinskab. 

Igen er det lektier, som dels skal læses og terpes, men også skal lyttes på fra video. Jeg elsker jo videoviden. Videoviden=strikketid= genialt. 1/4 halvvante blev strikket ved dagens videoviden. 

Den første 1/4 blev strikket sammen med kaffe og gulerodskage og hyggeligt besøg af lækker kvinde fra "gamle dage". Pludselig havde vi en date hos mig på tre timer, sat af til snak. Spørg lige om de tre timer fløj alt for hurtigt. Jeg håber da hun kommer igen snart. Også fordi jeg skylder hende noget mere kaffe for de helt vildt fine gaver hun kom med. En mega smuk buket og en af hendes dejlige home made kreationer, en sød og meget nyttig kosmetikpung.