lørdag den 3. december 2016

Julebazar med indiske toner.

Jeg søger helst de lidt anderledes julerier når jeg endelig skal på tur. Efter at have haft egen butik, har jeg lyst til at se noget andet end det jeg selv så sagtens kunne have disket op med. Overrask mig. Kom med noget nyt og anderledes. Det vil jeg godt nok rose Rastablanche for at gøre hvert eneste år. Indiske toner er jo lige mig og for mig rimer Indien fint på jul. Sådan lidt guld, røgelse og myrra over højtiden. Jeg lod mig da også forføre af det skønneste stykke indiske stof på 5-6 meter, som nok starter sin tid som juledug og senere ender som posebukser og måske en nederdel. Er det ikke bare smart eller hvad? 
Glitter og glimmer og en ny farvemættet pude, homemade fra Rastablanche, naturligvis syet af gammel indisk beklædning. Genbrug på smukkeste vis. Ren LOVE. 






Sådan en julebazar gider manden også sagtens være med på. Især når vi bydes på den altid lækre hvide glögg og hjemmebag. 
En hurtig runde ved Torvehallerne, hvor vi fik fyldt op i frugt og nødder og videre til Indiske restaurant Munk. Når man starter tidligt, ved hvad man vil og ikke skejer ud, kan man nå det hele og samtidig være hjemme i god tid til, at jeg lige kunne snuppe mit sidste modul og eksamen i homøopati. 
Noter skal sorteres og sættes i et brugbart system. Egne erfaringer skal indhentes. Et par stykker har jeg allerede brugt med stor succes. Jeg er ret begejstret og klar til, at trække i arbejdstøjet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar