onsdag den 18. januar 2017

Pc dating

Jeg har ikke datet  nettet, men datet med min pc. Faktisk røg hele min fridag på at rode med elektronikken. Jeg er ingen haj til den leg. Faktisk meget lidt vidende og famlende. Men jeg har før knækket svære nødder ved stædighed og hård indsats. I dag blev jeg bare ved og ved. Spurgte hist og pist, men fik klaret rigtig meget selv. Den slags bliver man ret tilfreds af. Man vokseraf det. 
I lørdags skulle jeg overraske min danselærer med en dans ved hendes jubilæum. En dans hun ikke har set før og selvfølgelig så ikke har musikken til. Den havde kun jeg og kun på cd. Cdafspilleren i VerdensKulturCenteret var så lige brudt sammen, så shit hvad gør vi. Heldigvis havde jeg dansen som video på youtube og klarede den. 
Nu kan jeg jo godt se, at fremtiden ikke ligger i cd'er som enten ikke har en afspiller, eller måske pludselig ikke vil lade sig afspille. Vi må ty til andre metoder. Youtube kan jo også være usikker, hvis der pludselig ikke er netdækning hvor man skal danse. 
ITunes skulle så være løsningen, men det har aldrig rigtig virket for mig. Nu fandt jeg problemet. Jeg skal overføre/downloade på pc'en hvilket der så var en masse teknik omkring som jeg efter meget mas fik løst. Da ICloud også var helt updatet gik det hele igennem. 
Med min søde og tålmodige danselærers hjælp, fik vi fundet alle de danse frem, som jeg i tidens løb har danset. 
Efter tålmodighed og arbejde frem og tilbage, ligger alle mine danse nu i ITunes på alle mine tre enheder. 
Pas på derude. Ingen netdækning er ikke længere en undskyldning for, at undgå mig og min dans. Pludselig står jeg der måske. Lige klar til en dans. 
I noget af den ulidelige ventetid på det ene og det andet. Lavede jeg lige en dulle til min netop færdig strikkede hue. Wupti. Et styks hue færdig til Den Lille Amarkaner. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar