torsdag den 2. februar 2017

Velkommen til Kaosvej. En byggeplads i Danmark.

Jeg er hårdt prøvet for tiden. På vores ellers ret stille vej er der konstant larm og kaos. Vi bor så tæt på banen, at Banedanmarks store projekt i hele landet høres ret tydeligt. Samtidig er hele byen ligesom også gået amok. Her skal bygges nyt over hele linien. Stort center, biograf og ny kommune. Der bliver anlagt nye veje og en tunnel. Den slags giver selvfølgelig kaos med omkørsler, roderi og larm i flere år. Oven i hatten arbejdes der så også lige nu med fjernvarme, hvilket gør, at vores små veje lukkes og graves op og den slags sker meget ofte på tider hvor de fleste af os gerne vil sove. Parkeringsmulighederne indsnævres kraftigt. Vi holder hulter til bulter på de små veje og parkeringsvagterne kan nærmest ikke få armene ned af begejstring. Kasseapparatet klinger lystigt hver eneste dag. I foregårs røg endnu en sektion af vores lille hegn mellem gaden og haven. Ok maskinførere kom ind og sagde han havde væltet/ødelagt hegnet, jeg kunne jo kun sige at det forventede jeg bare at han fik lavet. Ham har jeg ikke hverken set eller hørt mere til og hegnet hænger uberørt hvor han han efterlod det. Det var såmænd anden sektion af det hegn som led under mødet med fjernvarmen. 
Den del af vejen som ikke er berørt af fjernvarme arbejdet bliver så optaget på sjete måned af naboens renoverings projekt. Der hvor der engang boede en stille og rolig familie, er der nu en byggeplads. Huset er opkøbt til udstykning af lejligheder. Et arbejde som blev ganske omfattende og meget langvarigt og som i slut august/start september indebar, at de liiiiiiige kom til at vælte vores store hegn mellem de to huse. Ups det ser vi lige på en af dagene. Nu anden januar er der stadig et stort hul mellem de to huse. Vores hegn er væk og vores gård blev pludselig en del af andres byggeprojekt. Sidste del af sommeren og efteråret havde vi ingen gård at sidde i. Nu er der begyndt at flytte mennesker ind i de nye lejligheder. Velkommen til mit liv fra første parket siger jeg bare. 
Du godeste hvor er jeg snart træt. Det slider voldsomt på nervesystemet at høre støj på alle tider af døgnet. Min arbejdsplads ligger samme sted som mit hjem. Jeg lever i orkanens blødende øje og der er desværre ikke udsigt til ro lige med det første. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar