onsdag den 22. marts 2017

Forkælet på Fanø.

Dagen i går blev tilbragt sammen med min dejlige Ribe genbo. Hun gav rundvisning og frokost på Fanø. En ø hun kender som sin egen lomme. Meget af hendes barndom og ungdom er tilbragt der. 
Altid ekstra spændende at blive guidet af en som virkelig kender stedet. Vi var det meste af byen rundt og jeg fik set en masse krydret med gode historier. 
Sønder Ho kro hvor vi ville have frokost var lige så lukket som mange andre caféer og små fine butikker. Sæsonen er ikke oppe endnu, så vi må gave en tur igen. Vi satser på en tur når der bliver sejlads mellem Fanø og Ribe denne sommer. Så der er mere tur i sigte. 
I går spiste vi virkelig fin tapas på Rudbecks Deli i Nordby. Eftermiddags kaffen fik vi et andet fint sted. Lækre delikatesser kom med hjem. Der kunne være kommet meget mere med hjem hvis flere af de små butikker havde haft åben er jeg ret sikker på. 







Aftenen sluttede med frisk fisk fra Esbjerg havn. Serveret med lækre salater hos genboen og deres store smukke katte.



Endnu en skøn tur til Ribe er slut. Dejlige dage i det lille byhus. Hygge med dejlige mennesker. Nu er jeg hjemme igen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar