mandag den 13. marts 2017

Lillebrors Romper.

Savner du gode, nemme opskrifter på strik til de små, så er der feks denne som jeg lige har afprøvet. Du skal ikke være meget mere end begynder før du kan klare denne. LIllebrors Romper er i tyk uld med genial pasform. Plads til bleen. Den findes også i en lillesøster i tyndere version til sommerbrug. Opskrifterne købes hos Petitknit. 
Det er ingen hemmelighed, at jeg lader mindre skønhedsfejl passere let og elegant i mine kreationer. Livet er for kort til at pille op og gå i så små detaljer. Den slags orker jeg simpelthen ikke. Det dræber, i mine øjne, hurtigt både kreativiteten og virkelysten hos de fleste. Dem om det som gider. Jeg hør altså ikke. Når jeg så helt synligt sidder med ren sjusk fordi jeg ikke tog mig tid til, at både læse, forstå og udføre hvad opskriften anviste, ja så må jeg altså kapitulere. Hele forsiden røg af pinden og blev hyllet op igen. Nu er Lillebrors Romper fin og færdig og venter bare på en modtager. Den slags popper let op i år hvor der er babyboom. Jeg venter og ser hvem som skal have den i gave. Pludselig er den rette ankommet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar