torsdag den 27. april 2017

Den nye Skipper Skræk.

Tidligere på ugen serverede jeg en helt fantastisk lækker suppe. Bare sådan bikset sammen af gulerødder, blomkål, løg, ingefær, karry og kokosmælk. Kogt og blendet. Jeg toppede suppen med grønkål som blev blev forvandlet til chips i ovnen og smuldret ud over suppen. Virkelig lækker ret. 


Dog helt uafhængigt af den lækre ret, gik det pludselig op for mig, at jeg skal have et boost til mine muskler. Jeg har opdaget, at jeg ikke længere kan hæve mig selv op i pulls up. Det må der simpelthen gøres noget ved. Om den dalende muskelstyrke skyldes hormoner, alder, manglende brug af visse muskler eller hvad ved jeg, er jeg ikke klar over, men noget skal der gøres. 
Nu er der indkøbt og opsat en ribbe i huset. Målet er så, at jeg med hård træning igen bliver istand til, at hæve mig op i sej pull up. 


Min søn som er boksetræner, har strikket et træningsprogram sammen til mig, så nu trænes der med vægte. Både triceps og biceps, boksebevægelser og armbøjninger. Samtidig laver jeg mine sædvanlige mavebøjninger og så prøver jeg lige at hæve mig op i ribben hver dag, bare for god orden skyld. Måske sker der pludselig et mirakel, man ved jo aldrig, så det ville da være dumt ikke lige at prøve. 
Målet er sat. Træningsprogrammer lagt. Motivationen og stædigheden er høj. Jeg satser stort. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar