Det går langsomt, men det går.

I sommervarme går det langsomt med håndarbejde for mig. Et par pinde hist og her, men jeg sidder ikke midt i solen og strikker. I denne skønne weekend har jeg hver dag lagt mig på et tæppe midt på græsplænen, og hver gang er det blevet til en lur. 

Men så til morgenkaffen tog jeg mig lige sammen og strikkede et par vanter færdig og fik monteret begge. Nu ligger de klar til næste gang jeg støder på modtager. Hun har ønsket dem og nu er de her. 

Karrygule med guldglimmer. Perlestrik med glatte snuder. Tykke og varme i lækker uld. Pludselig en dag er det vantevejr igen. Lige nu nyder jeg bare at det ikke vantevejr. 

Det er sommer af bedste slags. Holder vist kun et par dage mere, men det er her lige her og nu. Jeg suger solen til mig alt det jeg kan. Roder lidt i haven, sover på et tæppe, spiser ude og i dag sluttede vi dagen med en god cykletur igen. Stoppede for at nyde Italienske Pizzaer af den ægte slags og tog en omvej hjem. Kl 20 cyklede jeg rundt i bare arme og ben. Sådan noget skal nydes. Hver en solstråle skal pines ud af dagen og nære min krop og lysne sindet langt ind i vinteren. Så længe vejret står på sol tænker jeg ikke på ferie, selv om vi over pizzaen vendte årets campertur. Camperen har fået plader på i dag. Den er klar til lidt småture og udlejning. Til september er vi klar til en længere tur. Altid fedt at starte den tungt pakkede vogn. Tage huset på ryggen og drage ud på eventyr. Manden ved rattet efter eget valg og jeg med strikketøj ved siden af. Jeg sørger for kaffe og anden forplejning. En super fordeling som passer begge godt. Skønt at have sådan en tur i sigte. Også andre små ture har vi i kalenderen, men som sagt, så længe vejret er som nu, så klarer jeg fint min hverdag lige her hvor jeg er.