onsdag den 7. februar 2018

På grænsen mellem Tosse og sej Business Power kvinde.

Du må faktisk helt selv vælge hvad du vil mene. Jeg ved hvad jeg står for. Står inde for mine valg. Kender min vej og mine styrker. Så fint med mig, hvis du stadig vælger at være der hvor den slags er tosserier. 
Jeg har tidligere skrevet om min coaching hos Avalon Khan. Powerkvinden, som spreder guldkorn som bonden spreder gylle, bare med en bedre lugt. 
Jeg kan slet ikke beskrive alt det den kvinde står for. Du må selv smutte rundt og følge hende på fb, IG og evt købe nogle af hendes helt vilde online peptalks som købes for billige penge. 
Hun er simpelthen sat på jorden for, at sprede sin positivitet, bæredygtige livssyn, kæmpe kærlighedsenergi og lyst til at guide os andre videre i det som giver mening for os. På måder så også vi får del af kagen og penge på kontoen. Hun har værktøjer til alle, så vi kan mærke hvor vores lys brænder stærkest og ikke bare brænder i begge ender på samme tid og ender med at brænde ud. 
Læs om hende. Jeg kan kun anbefale det. 
Nå men altså. Hendes seneste genistreg er nogle 100% bæredygtige t-shirts med glimmerskrift, hvor der over brystet står SKRU OP. Titlen på hendes seneste poweraften, hvor mere end 100 kvinder blev boostet. 
De t-shirts har jeg selvfølgelig købt. For at sende min dybeste intention endnu kraftigere ud. 
At jeg ønsker at skrue endnu mere op for MIG og MIT. At slippe bekymringerne og bare skrue op på alle planer. Skrue så meget op, at ingen at undgå at se og høre mig og mine produkter. At høre det jeg står for. Min intention. Hvad jeg kan tilbyde. Og hvad jeg elsker at arbejde med. 


Har du også lyst til at skru op for et eller andet. Uanset om du kender Avelon eller gider komme til det? 
Så kan du købe T-shirtsene hos bære/bæredygtige LalabelLove.com. De sælger både dem og mange andre. Faktisk laver de præcis det du beder om. 
Jeg har allerede bedt om eget desig også. Bare vent og se. Det bliver  lækkert. 



Mit næste tosseri er dagens levering. Et springvand med delfiner. Noget som siges at give endnu bedre energi. Vand i bevægelse giver flow og tiltrækker penge. Især når det står i det rette hjørne. 
Det kommer det til. Fra i dag er der springvand med lys på Køge's Mavedanserskole. 
En stærk kombi, penge, flow og Skru Op. Jeg glæder mig. Intentionen bag fejler intet. 
Jeg er  klar til at række endnu længere ud. At røre og berøre endnu flere sjæle og kroppe, store som små. At invitere alle babyer og deres forældre til Tryk&Glad workshops og ikke mindst at danse mavedans med hele byens kvinder og piger. 
Slå ud med håret, frem med de store armbevægelser, på med Skru op T-shirtsen (med glimmer), tænd springvandet og lad os danse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar